Observatoriebyggeriet

Foto: Hanne Brøgger Jensen, hustru

Beslutningen om selv at bygge eget observatorium i baghaven er i og for sig en nem beslutning at tage – idet de fleste amatørastronomer jo gerne vil have sit eget – men man skal være klar over, at det er en stor opgave, som tager lang tid og koster en del penge.

Byggeriet blev gennemført i perioden april - oktober 2006. Bortset fra nogle få gange/timer, hvor det var nødvendigt at være flere/stærkere hænder, blev det bygget af mig selv – plus stor hjælp fra min kone, Hanne.

Økonomien vil jeg ikke gennemgå i detaljer, blot her nævne, at selve byggeriet stod i ca. 25.000 kr. hvilket bestemt er en del penge – men egentligt ganske billigt for en sådan bygning.

Jeg havde egentligt to brugbare muligheder. Da min grund er en del skrånende, kunne jeg vælge at lægge observatoriet nede i bunden af min grund – hvilket kunne give mig frit syn hele vejen rundt.

Til gengæld skulle observatoriet være meget højt, og jeg skulle gå hele vejen gennem min have for at komme til det.

Alternativt kunne jeg placerer det helt oppe ved huset, hvilket ville give lidt begrænsninger i synsfeltet, primært mod nordvest. Fordelen ved denne placering var og er - for det var det, jeg valgte - at jeg kunne begrænse byggehøjden til godt 5 meter, samt den åbenlyse fordel, at jeg kun har 3 meter fra min terrassedør og ud til observatoriet.

Jeg besluttede mig for, at observatoriet skulle være 2,5 × 2,5 meter i udvendigt mål, og jeg satte af til 4 stk. 4 × 4 hjørnestolper og 6 stk. 2 × 4 stolper imellem. Alt tømmer og beklædning i forbindelse med byggeriet er trykimprægneret. Alle 10 stolper er 90 cm i jorden, hullerne boret med et pælebor.

Derefter gravede jeg i midten af huset ud til at kunne støbe teleskopsøjlen ned. Hullet er ca. 1 × 1 meter og med den samme dybde. Der kommer ret meget jord op af et sådant hul, skal jeg hilse og sige.

Når stolpehullerne er gravet med et pælebor og gravet til den nævnte dybde, er det ret nemt at få skelettet til at stå både rigtigt og lige. Den del af stolperne, der er i jorden, var et par dage i forvejen blevet smurt med asfalt. Vandret er der så sat et antal 2 × 4 regler på. Hele skelettet er boltet sammen med bræddebolte.

På en meget varm dag i sommerferien skulle støbearbejdet foregå. Jeg havde allieret mig med Jesper, der kom med en nyindkøbt blandemaskine fra Harald Nyborg. Samtidigt havde jeg købt 2 m³ støbemix leveret i Big Bag – det er lidt dyre end i metermål, men fordelen er, at det med kran bliver sat lige, hvor du vil, og at der ikke er nogen oprydning efterfølgende.

Jesper var blandemester, hvilket er en nem opgave, når det er støbemix. Jeg kunne lige akkurat nå at køre frem og tilbage med trillebøren mellem blandingerne. Røret, der måler 3 m i højden, måtte vi fylde med 10 liter ad gangen, via en spand. Der blev brugt ca. 60 kg rmeringsjern til henholdsvis røret og hullet og ca. 1½ m³ beton. Selve støbearbejdet tog inklusiv utallige drikkepauser ca. 6 timer.

Sidebeklædningen, der er 16 × 100 mm, er monteret som 1 på 2. Når man har en sømpistol, er det en meget let opgave, der typisk forgik ved, at jeg stod på stigen og monterede brædderne, medens Hanne løb frem og tilbage, savede dem på mål og rakte dem til mig. Uagtet, at det er en forholdsvis let opgave, tog det os trods alt nogen tid at nå hele vejen rundt.

Da begge døre i observatoriet har specielle mål og er noget lavere end almindelige døre, lavede jeg selv både karme og døre. Det tror jeg egentlig også, de blev noget billigere af – men der går jo selvfølgeligt meget tid med det.

Vinduet i kommandocentralen er blot lavet som en fast karm med plexiglasrude isat. Begge trapper har jeg også selv fremstillet.

Tagkonstruktionen er lavet med 2 × 4 regler hele vejen rundt, sat så tæt op mod kuppelhullet som muligt. Bortset fra hjørnerne er taget uden om kuppelhullet ikke mere end ca. 30 cm bredt. Oven på konstruktionen er der en vandfast krydsfinerplade, hvor det meste er skåret væk til kuppelhullet, der er 1,90 m i diameter. Krydsfinerpladen er smurt med et godt lag tagasfalt, og den øverste beklædning er et under- og overtag i tagpap, der går 10 cm ned på siderne af bygningen.

Indvendigt i kuppelhullet er der monteret en 20 cm høj vandfast plade. Udenom denne hulafgrænsning ligger der en 20 × 100 mm ring af vandfast krydsfiner. Denne ring skal tjene som afstand mellem kuppel og tag.

På toppen af det hele ligger der så en 4 × 100 mm elektrogalvaniseret jernring, som kuplen skal køre på.

De fleste hjemmegjorte observatorier, jeg har set, har en kuppel af træ. Nogle af dem er så ovenpå belagt med glasfiber, og det gør dem ganske tunge, så jeg besluttede fra starten, at min kuppel kun skulle bestå af glasfiber.

Dette krævede så, at jeg først lavede en skabelon, hvorpå jeg kunne pålægge glasfiberen. Skabelonen blev lavet omkring to 2 stk. 20 ×. 100 mm ringe, som skulle genanvendes, dels til taget og dels som indvendig ring i den færdige kuppel. Uden på de to ringe blev der skruet en masonitplade, og jeg havde derved grundformen. Selve buen på kuplen blev lavet med 16 stk. 4 × 16 mm egetræslister.

Som beklædning blev der brugt ubleget lagenlærred, som blev gennemvædet i tapetklister, klippet op i passende bane, hvorefter de blev spændt godt ud og sat fast med hæfteklammer. Da det var tørret ud, var det lige så spændt som et trommeskind.

Det var egentligt tanken, at jeg selv ville pålægge glasfiberen, men da materialerne alt inklusiv ville koste ca. 3200 kr., forespurgte jeg et glasfiberfirma om en pris. Det forlangte 4000 kr., så det fik opgaven. Herefter var det blot at køre skabelonen ud til firmaet, og to dage senere fik jeg det hele hjem, hvorefter skabelonen skulle pilles ud. Det meste var nemt at pille ud, men der var nu noget, der sad godt og grundig fast – bare spørg Hanne.

Da det var meget nemmere under skabelonbyggeriet at undlade observationsspalten, skar jeg det efterfølgende ud og brugte det udskårne til lågen.  

Ind imellem dummer man sig lidt i så stort et projekt, og det har jeg da også gjort. Dels ville jeg have indvendig beklædning i selve observatoriet, selv om det på ingen måde er nødvendigt, men af kosmetiske grunde skulle det være. Hertil brugte jeg almindelige spånplader, og det duer bare ikke i et rum, hvor luftfugtigheden nemt blive høj. Allerede her tre måneder efter monteringen er pladerne begyndt at slå sig – sikkert også fordi understøtningen er for dårlig. Det må jeg lave om en dag.

Kommandocentralen skal isoleres og beklædes med profilbrædder.

Montering af teleskop mm.

Min astronomikollega, Knud Erik er et multimenneske. Ud over at være temmelig velbevandret udi astronomi er han også EDB- og PC-specialist – det er i øvrigt ham, der har kreeret min hjemmeside og sørget for at mine PC-programmer og -forbindelser i observatoriet fungerer.

Lige netop den ækvatoriale opstilling, jeg har valgt, havde Knud Erik faktisk også erfaring i, så det var ganske naturligt, i hvert fald for mig, at han hjalp med montering af opstilling og teleskop. Selve det at få tingene monteret på søjlen er i og for sig ikke noget større problem, men det at få opstillingen justeret præcist ind, er nu ikke så let, som man ynder at indikere i diverse manualer. Så selv om alle grundindstillinger var i orden efter montagen, kommer der efterfølgende gentagne små justeringer, inden det hele kører præcist.

Jeg ved ikke, om man kan tale om en pæn bygning, sådant et observatorium, men jeg er både glad og tilfreds med resultatet.